Mad der faktisk smager af noget
Aglio e olio er den italienske klassiker du laver når køleskabet er tomt og tiden er knap. Fire ingredienser, et kvarter, og alligevel smager den som noget du fik på en lille trattoria i Napoli. Hemmeligheden ligger i timingen: hvidløget skal gylde langsomt i olien uden at brænde på, og lidt af pastavandet binder det hele til en blank, silket sauce.
Kog spaghetti i rigeligt saltet vand til den er al dente, cirka et minut kortere end pakken siger. Gem en kop af pastavandet inden du hælder fra, for det binder saucen til sidst.
Skær hvidløg i tynde skiver og varm dem langsomt op i olivenolie ved middel til lav varme. Lad dem gylde blødt uden at tage farve for hurtigt, ellers bliver de bitre.
Rør chiliflager i den varme olie og lad dem trække et halvt minut, så olien får både styrke og duft.
Vend den kogte spaghetti direkte ned i olien sammen med en sjat pastavand. Rør energisk til saucen bliver blank og klæber til pastaen, og vend hakket persille i lige inden servering.
Vil du have mere fylde, kan du rive lidt citronskal over til sidst eller drysse ristet rasp på toppen for sprødhed. En håndfuld ristede pinjekerner giver også et fint bid uden at ændre grundsmagen.
Brændt hvidløg smager bittert og trækker hele retten skæv, fordi sukkerstofferne i hvidløget forkuller ved høj varme. Hold varmen nede og gå efter en blond, gylden farve, så bliver smagen sød og rund i stedet.
Fra du tænder for kogepladen til tallerkenen står på bordet går der cirka 20 minutter, og størstedelen af tiden koger pastaen selv. Det gør retten til en oplagt hverdagsredning.